9.Tilbage til Quito igen
Kl. 9 næste morgen hoppede vi på bussen til Quito, vi havde en lang og sej tur foran os. 7 timer i bus på veje der mange steder ikke var andet en stier med grus. Det var hårnåle kørsel hele vejen. Bussen blev også standset et sted oppe i andesbjergene af politiet, vore tasker blev gennemsøgt og bussen ligeledes. Tilsyneladende ledte de efter narkotika.
Endelig i Quito, vi var trætte og tog en taxa til det hotel vi havde udset os. Der var bare optaget så vi måtte hoppe i en ny taxa og køre ind i den gamle bydel som vi kendte, så gik vi rundt og fandt til sidst et sted. 7 dollars for os begge to og de kunne også ordne vores vasketøj. Juhuu ....dejligt når alt bare er gråt af skidt og fugtigt efter regnskoven.
Fredag aften ankom vi til Quito, i dag er det søndag og i morgen tidlig tager vi til Galapagos. Vi bliver hentet på hotellet kl. 530, så det er tidligt op.
Vi har ikke lavet andet end at gå rundt i byen i disse to dage, jeg tror vi bare trængte til ikke at opleve mere lige nu. Og vi har jo nok en kæmpe oplevelse i vente den kommende uge.
Så ikke flere rejsebreve før om en uge når vi kommer tilbage til Quito.
Vi lider begge af lidt højde syge hver gang vi kommer til Quito, det ligger så højt oppe, vi får hovedpine og åndenød og må tage det meget roligt.
Nok for denne gang. Vedhæfter naturligvis lidt billeder .